Hvad er dine penge
egentlig værd?
Se hvad pengene rakte til dengang. Og hvad der skal til i dag.
Inflation gennem tiden
Fra rolige prisår til markante stigninger.
Se grafens tal i en tabel
| År | Prisindeks | Årlig inflation |
|---|
Så meget kostede det
Se den officielle prisudvikling, og sammenlign dine egne priser.
13 officielle kategoriserier er tilgængelige. Indeks viser prisudvikling, ikke butikkernes priser i kroner. Konkrete historiske butikpriser er endnu ikke dokumenteret.
Hvad er steget mest?
To kategorier og generel inflation. 2009 = indeks 100.
Tal og kilder for sammenligningen
Danmarks Statistik, PRIS111. Årlige gennemsnit beregnet af 12 månedsindeks. Generel inflation: PRIS8. Serierne er omregnet til 2009 = 100.
Hvad betyder det for dig?
Er din løn fulgt med?
Sammenlign løn på samme grundlag, fx månedsløn før skat ved samme timetal.
Mindre pakke. Større pris?
Afslør shrinkflation ved at sammenligne pris pr. kg. Indtast dine egne observationer.
De viste startværdier er et regneeksempel, ikke markedspriser.
Din personlige inflation
Et scenarie baseret på dit forbrug i startperioden og de prisændringer, du selv angiver for samme periode.
Et personligt scenarie. Kategoriændringerne hentes ikke automatisk fra officielle data.
Tag en tur tilbage i tiden
Træk i tidslinjen, og se årets inflation og pengenes værdi.
Dit afkast efter inflation
Bliv lidt klogere på dine penge
Hvorfor bliver pengene mindre værd?
Inflation betyder, at det generelle prisniveau stiger. Det samme beløb kan derfor købe færre varer og tjenester.
Forstå inflation
Priser kan stige, når efterspørgslen vokser, eller produktion og transport bliver dyrere. En enkelt dyrere vare er ikke det samme som generel inflation.
Lavere inflation betyder typisk, at priserne stiger langsommere. Det betyder ikke automatisk, at de falder.
Flere kroner er ikke altid mere værd
Stiger din løn langsommere end priserne, kan du købe mindre, selv om tallet på lønsedlen vokser.
Forstå realløn
Realløn er løn justeret for prisudviklingen. Vi dividerer lønnens vækstfaktor med prisindeksets vækstfaktor. Skat, pension og ændrede arbejdstimer er ikke med i beregningen.
Prøv lønberegneren ↗Hvorfor føles din inflation anderledes?
Forbrugerprisindekset beskriver en samlet forbrugskurv. Din egen fordeling af udgifter kan være helt anderledes.
Forstå prisindekset
Kerneinflation ser bort fra energi og ikke forarbejdede fødevarer. Den kan gøre den mere underliggende prisudvikling lettere at se. Huspriser er ikke det samme som boligudgifterne i forbrugerprisindekset.
Sådan arbejder vi med data
Officielle tal, åben metode
Danmarks Statistik, Statistikbanken, PRIS8: Forbrugerprisindeks, årsgennemsnit ↗. Danmark, 1900 til 2025. Kontrolleret 12. september 2026.
Beløb × slutindeks / startindeks
Årlig inflation beregnes som ændringen fra forrige års indeks. Gennemsnitlig årlig inflation beregnes geometrisk. Ved omvendte år vises den gennemsnitlige ændring i beregningsretningen. Ved samme år er ændringen nul.
* Ændret købekraft er 100 × (startindeks / slutindeks − 1) for et uændret beløb.
Det skal du vide
Kategoriindeks: PRIS111, årsgennemsnit beregnet af 12 månedsværdier. Kun komplette år er med. Tabellen er afsluttet i 2025 og erstattet af PRIS01 i 2026. Kontrolleret 12. september 2026. Indeksgrundlag: 2015 = 100 før vores omregning. Kategorier kan være bredere end varekortets navn.
2026 indgår ikke, fordi året ikke er afsluttet. Seneste hele år er ikke det samme som aktuelle priser. Data opdateres ikke automatisk i denne HTML udgave.
Indeksene for 2020 er mere usikre end normalt på grund af nedlukninger og manglende prisobservationer. Læs statistikdokumentationen ↗.
En varepris er kun sammenlignelig, når enhed, kvalitet og produkt er sammenlignelige. Egne indtastninger er ikke verificerede markedspriser. Ingen personoplysninger sendes fra beregnerne.